Brungyldent træ med lige åretegninger. Den ene korsarm er afsluttet med en knast, et mørkt og mystisk tegn. Korset er buet og har sin helt egen personlighed. Træet stammer fra en vedbend der slyngede sig op af et kæmpe træ i Forstbotanisk Have i Charlottenlund. Jeg har fået træet på helt legal vis. Man må nemlig ikke selv snitte og sanke i den skønne have. Men Gudrun, der er min store træleverandør, spurgte de frivillige kræfter i haven om hun måtte tage et stykke til mig. Og det måtte hun.